Klimahensyn og forretningsforståelse er nøglen til bæredygtigt landbrug
En ny undersøgelse viser, at størstedelen af de danske landmænd er påvirket af bæredygtighedsmål, når de træffer beslutninger. Samtidig viser undersøgelsen også, at over halvdelen mangler viden om, hvordan de nedbringer bedriftens CO2-udslip. Vi har spurgt tre landmænd, der alle har taget nye initiativer for at få mere bæredygtighed ind i bedriften, hvordan de har grebet udfordringen an.
Pløjefri dyrkning, flere vådområder eller større græsarealer? Eget biogasanlæg, en mere brændstoføkonomisk traktor eller en sprøjte, som giver mulighed for at dosere med pesticider præcist med ny teknologi? De bæredygtige tiltag kommer i vidt forskellige former, størrelser og prisklasser. Noget er lovpligtigt og andet er op til den enkelte. Det er baggrunden for, at BASF her deler erfaringer og gode råd fra forskellige landmænd, der alle har indført bæredygtige tiltag på deres landbrug. Det er forhåbningen, at eksemplerne kan give ny viden og inspiration til andre.
This element above contains content from Youtube and transmits data to Youtube. You can block this in the privacy policy.
Samlet set er de fleste landmænd optaget af spørgsmålet om, hvilke bæredygtige tiltag og hvor mange det giver mening at indføre i landbruget. BASF har i en ny undersøgelse udarbejdet af analyseinstituttet Aspecto talt med 230 landmænd. 78 procent af de danske landmænd vurderer her, at deres beslutninger i landbruget i nogen, høj eller meget høj grad er påvirket af bæredygtighed. Samtidig viser undersøgelsen, at 66 procent i nogen, høj eller meget høj grad savner viden om, hvordan de kan nedbringe bedriftens CO2.
Bæredygtighed påvirker i høj eller meget høj grad hver tredje landmands beslutninger.
De fleste danske landmænd sparer allerede på brændstoffet fx med pløjefri dyrkning, ny traktor eller Ad Blue for at sænke CO2-udslippet.
Derudover er de mest interesserede i at:
”Landbruget belaster klimaet lige som de fleste andre produktionsformer. Det er fakta, men også en nødvendighed, fordi vi alle skal have mad på bordet. Som branche kan vi gøre en forskel ved at anerkende klimapåvirkningen og vise forbrugerne og resten af samfundet, at vi passer på jorden og går forrest, når vi dyrker den. At vi er åbne for nye metoder og teknologier, der kan få mere ud af jorden og samtidig mindske CO2-aftrykket. Undersøgelsen bekræfter, at også de danske landmænd har blikket rettet mod bæredygtighed, men at de fortsat mangler viden og redskaber til at indføre nye bæredygtige tiltag. Det er baggrunden for, at vi har talt med landmændene og deler deres erfaringer her,” siger Anders Ravn-Nielsen, salgschef, BASF.
Han understreger, at landbruget i de kommende år vil gennemgå store teknologiske forandringer som en reaktion på den stigende efterspørgsel på fødevarer. Intentionen er der, men mange landmænd mangler fortsat viden og redskaber for at kunne omsætte intention til handling. Her har hele branchen et medansvar for at hjælpe landmændene med at handle på de gode intentioner.
Bæredygtighed handler ikke alene om at leve op til samfundets forventning til et lavere CO2-aftryk for branchen. Når det lykkes at forene et nyt bæredygtigt tiltag på landbruget med god økonomi, kan det sætte fart i helt nye forretningsområder. Det er fokus hos Kristian Lundgaard-Karlshøj, gårdejer på Ausumgaard i Vestjylland.
”Jeg er ærgerlig over, at det danske landbrug ikke er længere fremme. Fx har vi endnu ikke et etableret system omkring CO2-kreditter herhjemme. Det er bare et spørgsmål om tid, før vi skal levere mere udførlige CO2-regnskaber. Her på gården har vi et rimeligt billede af, hvad vi kan gøre for at optimere, men det er komplekst og favner hele ejendommen med biogas, skov, planteavl, kyllinger og proteinproduktion. Hvor meget CO2 udleder vi, og hvor meget binder vi i jorden? Det bliver afgørende for vores valg af produktion og måder at arbejde på i fremtiden,” siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.
I løbet af de næste årtier bliver vi omkring tre milliarder flere mennesker på jorden. Det betyder, at landbruget skal producere 50 procent mere, hvis der skal være mad til alle. Den helt store udfordring for landmændene bliver at balancere produktivitet og bæredygtighed. Og det vil kræve nye metoder og ny teknologi at brødføde verden, passe på naturens ressourcer og samtidig drive en sund forretning. Derfor har vi hos BASF taget initiativ til at indsamle og dele viden blandt landmænd verden over.
Her kan du få mere at vide om, hvordan landbruget i fremtiden kan forene et højere udbytte med et lavere CO2-aftryk, bedre biodiversitet og et mindre forbrug af naturens ressourcer: north_east https://agriculture.basf.com/global/en/sustainable-agriculture.html
I Skive er Kristian Boel Kjær Østergaard også bevidst om, at forbrugerne har øje på landbruget, og at efterspørgslen på landbrugsprodukter med mindre klimabelastning fremover vil være førstevalget hos mange.
”Det er ikke afgørende for os, hvilken nye produktion vi satser på, så længe vi er tro mod vores forretningsmodel og kan drive et landbrug, der er bæredygtigt i forhold til både klima og økonomi. Vi forsøgte os fx med økologisk grisekød i 2017. Det har taget nogle år, men i 2020 var der plus på bundlinjen. Hvis der kommer efterspørgsel på havre til havredrik, så gør vi det. Og skal vi have mere græs i forhold til et CO2-regnskab, så gør vi også det. Vi driver en forretning, og den skal løbe rundt før noget andet,” siger Kristian Boel Kjær Østergaard.
De landmænd, der formår at udvikle forretningen med øje for både forbrugernes valg og samfundets forventninger, vil stå stærkest.
”Landbruget skal i de kommende år blive mere bevidst om forbrugernes præferencer og herunder, hvad der forventes fra samfundet. Landbruget må tænke nyt og favne nye tiltag som svar på forbrugernes forventninger. Fremtiden kræver, at vi er omstillingsparate og villige til at tilegne os den teknologi og de metoder, der strømmer ud i landbruget i hastig fart. Det er en forudsætning for at kunne udvikle forretningen som landmand,” siger Anders Ravn-Nielsen.
Bæredygtighed er i stigende grad en faktor i landbruget, i takt med at den globale efterspørgsel på fødevarer stiger, mens klimaet er under pres. Hos Agro Alliancen på Fyn peger direktør Bo Jensen på, at bæredygtige valg følger med, når man ønsker at gå forrest i udviklingen af landbruget.
”Vi ønsker at være fremtidens svar på et dansk landbrug, og det kan du ikke være uden at tage ansvar for jorden. Derfor gør vi, hvad vi kan for at skåne den sårbare jord langs åer, vådområder og skov. Men den robuste jord dyrker vi, og vi gør det intelligent og med alle tilgængelige værktøjer, så vi får et større output. Der kommer en dag, hvor vi skal aflevere CO2-regnskab, og det forbereder vi os på, mens vi venter på, at der kommer et værktøj til formålet,” siger Bo Jensen.
På Mariesminde Landbrug tæt på Skive har ejer Kristian Boel Kjær Østergaard også fokus på bæredygtige initiativer. ”Jeg vil være træt af det, hvis vi ødelægger det for de næste generationer. Mine børn skal også være her, så vi arbejder på nye og mere bæredygtige tiltag. Fx har vores planteavl i flere år været låst af foderproduktion til grisene, som vi indtil i år selv har produceret. Det betyder, at vi har sværere ved at udvikle og finde på mere bæredygtige initiativer i planteavlen. Derfor er vi blandt andet ved at sadle om til brødrug, og vi deltager i et biogas-projekt med Skive Greenlab med halm og majs,” siger Kristian Boel Kjær Østergaard.
På Ausumgaard har Kristian Lundgaard-Karlshøj søsat flere initiativer, hvor et af de mest bemærkelsesværdige er Danmarks første gårdanlæg til produktion af græsprotein. Bæredygtighed og klimahensyn har spillet ind i satsningen på græsprotein, men Kristian Lundgaard-Karlshøj understreger, at alle nye tiltag også skal være bæredygtige økonomisk.
”Det kan siges kort. Vi køber ikke noget nyt med mindre, det giver mening økonomisk. Vi skal kunne sætte det ind i et regneark. Vi har 500 års historie bag os på gården, og vi arbejder for, at næste generation også har lyst og mulighed for at videreføre det, vi har gang i. Derfor skal vi ikke alene passe på jorden, der skal også være penge i det,” siger Kristian Lundgaard-Karlshøj. Han forklarer videre, at samspillet mellem de to forretningsområder græsprotein og biogas også er under udvikling.
”I takt med at vi udvikler proteinproduktionen og skalerer op, får vi endnu mere restmateriale fra græsset, som kan indgå i biogassen. Alt vores græs optager CO2 og sanerer for flere forskellige sygdomme, så med den nye retning får vi både ny forretning og nedbringer vores CO2-aftryk. Lyset er tændt omkring CO2-udledning. Jeg tror, at vi er i startfasen, og vi har ikke alle sammen taget det ind i vores egen bedrift endnu. Men jeg tænker, at mange bedrifter kan ånde lettet op, fordi de trækker meget CO2 ud af atmosfæren allerede,” siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.
Netop CO2-aftrykket og dokumentationen rummer ifølge Anders Ravn-Nielsen både udfordringer og muligheder. ”Jeg er overrasket over at så få landmænd mener, at CO2-reduktion vil påvirke driften af deres gård de næste fem år. De færreste kender alle detaljerne omkring CO2-beviserne, og derfor er det svært. Men der er ingen tvivl om, at forbrugerne på sigt vil betale for fødevarer med et lavere CO2-aftryk, og det vil påvirke både salg og indtjening, kort sagt hele værdikæden i landbruget. I dag har vi ikke værktøjerne til at måle CO2-aftrykket, men de er på vej,” siger Anders Ravn-Nielsen.
Hos Agro Alliancen er bæredygtighed også en faktor, der præger driften, fx investeringerne i præcisionsteknologi, der ud over agerjorden i omdrift også omfatter 1640 hektar, der er dedikeret til eng, skov og naturområde.
Han peger på, at de bæredygtige tiltag i bedriften handler om at dyrke jorden mere intelligent.
”Vi skåner den sårbare jord langs åer, skov og kiler i ukurante stykker. Den lader vi være til vildtet og biodiversiteten. Den robuste jord dyrker vi, og vi dyrker intelligent. Det gælder også pesticider.
I år kommer vi til at køre fuldt ud med graduering til vækstregulering og svampesprøjtning, så vi tildeler efter behov og ikke kører samme sted to gange og giver dobbelt. Det handler for os om, at få det maksimale udbytte af den robuste jord med færrest mulige ressourcer,” siger Bo Jensen.
Ifølge Anders Ravn-Nielsen er intelligent dyrkning af jorden et godt eksempel på, hvordan et landbrug ved hjælp af nye metoder og ny teknologi kan møde samfundets og forbrugernes forventning om mere bæredygtighed.
”De tre landmænd i artiklen er bare få ud af mange landmænd, der lige nu arbejder på at integrere nye tiltag i bedriften. Udfordringen er som nævnt at få klimahensyn til at hænge sammen med forretning, og her er inspiration og videndeling afgørende. Det er baggrunden for, at vi i BASF har taget initiativet Farming – the biggest job on earth, som netop har til formål at inspirere og bringe ny viden i spil,” siger Anders Ravn-Nielsen.
