Raps
I Danmark dyrkes der årligt ca. 175.000 - 210.000 ha raps, hvoraf vinterraps udgør langt den overvejende del. Vinterraps er en god forfrugt og yder optimalt i et sundt sædskifte ved rettidig og vedudført etablering. Raps dyrkes med henblik på et stort frøudbytte med et højt udbytte af olie og protein og et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Raps har stor værdi som forfrugt.
Dyrkningsvejledning
Veletableret raps har et dybtgående rodnet og kan derfor udnytte en stor del af jordens vandindhold. Vinterraps kan trives på de fleste velafvandede jordtyper, men er til gengæld meget følsom overfor dårlig jordstruktur, og vil således ikke trives, hvor jorden er kompakt som følge af tung trafik. På humusjord kan der være risiko for, at rapsen fryser op om vinteren. Omkring blomstring er rapsen dog meget tørkefølsom, og på lettere jordtyper kan vanding på dette tidspunkt være afgørende for udbyttet. For at undgå problemer med visse sygdomme, skal der være mindst 5 frie år mellem to rapsafgrøder, og tre frie år mellem hulstænglede afgrøder som f.eks. ært og hestebønne.
Rapsen kræver et godt såbed, hvor jorden ikke er for kompakt i dybden, så rødderne kan udvikle sig i dybden og sikre en god forsyning med vand og næringsstoffer.
Sortsmæssigt kan man vælge mellem linjesorter og hybridsorter. Hybridsorter har generelt en lidt større vitalitet og bør derfor anvendes ved sen såning, eller hvor såbedet ikke er helt optimalt.
Raps kan såvel etableres traditionelt med en forudgåede pløjning, pløjefrit med grubbesåning eller efter forudgående harvning. Hvis der pløjes anbefales det at bruge furepakker i forbindelse med pløjning eller at tromle inden såning, for at opnå en bedre kontakt til fugtighed i jord.
Vinterraps sås normalt fra 10. til 25. august. For at få en hurtig og ensartet etablering er det vigtigt, at rapsen sås i ca. 2 cm dybde i en bekvem, fugtig jord. Under tørre forhold bør rapsen sås i 3-4 cm dybde. Raps kræver en løs jord, der også er løsnet i dybden, og det anbefales altid at løsne jorden til mindst 10 - 15 cm dybde før såning af vinterraps uden forudgående pløjning. Der bør tilstræbes 30 - 40 planter pr. m2, så udsædsmængden varierer typisk fra 1,5-3,0 kg/ha, da der kan være stor forskel på frøvægten. Skal vinterrapsen radrense kan såning ske på 50 cm rækkeafstand, hvor der bør stiles efter at etablere 10-20 planter pr. m række.
Følg vejrudsigten - der skal helst være udsigt til 2-3 dages tørvejr efter såning. Så ikke ved udsigt til store nedbørsmængder lige efter såning, med risiko for slemning på lerjord.
Vækststyring
.Raps er en notorisk en kraftigt voksende afgrøde, der reagerer på vækstforholdene i sæsonen. Nogle gange på ganske dramatiske vis. Lejesæd er et tilbagevenden problem i raps, som ofte først bliver synligt når høsten begynder. Lejesæd kan betyde betydeligt udbytte- og indtægtstab for landmanden, hvilket gør det meget vigtigt at træffe de rigtige beslutninger, for at holde afgrøden på rette spor, og for at opnå det fulde udbyttepotentiale. Ud over dosering og timing af gødning, kan anvendelsen vækstregulerings- og svampemidler betydeligt påvirke udviklingen af afgrøden i den rigtige retning.
Hvorfor er det vigtigt at styre OSR vækst?
Lejesæd i raps er et stadigt tilbagevendende problem hvor rapsstænglen knækker eller lægger sig ned. Ikke alene gør lejesæd det vanskeligere at håndtere afgrøden. Det forstyrrer lysindtrængning og reduktion af den samlede fotosyntese, så øverste skulpe får mest lys og den nedre for lidt lys, hvilket har en negativ indvirkning på udbyttet. Frø nødmodner og spildes eller kan ikke tørre fordi rapsen ligger ned. Ligeledes høsten hvor det bliver mere tidskrævende at høste på grund af lejesæd. En vanskelig rapshøst med vejrdrilleri, kan betyde forsinkelse af hele den resterende høst og nyetablering af nye afgrøder. Påvirkningen af lejesæd er ofte undervurderet og ofte ikke synlig før høst.
Vækstregulering efterår og forår
Vækstregulering af vinterraps om efteråret kan hindre at rapsen strækker sig inden vinteren. Strækker rapsen sig, er den mere udsat for udvintring og vinterskader. Vækstregulering er især aktuel ved tidlig såning, høje udsædsmængder, i milde efterår hvor væksten fortsætter og ved rigelig tilgængelighed af kvælstof. Vækstregulering skal foretages, når rapsen har 4-5 blade. Dette er altså på et tidspunkt inden strækningen begynder.
Vækstregulering kan foretages med Caryx. Er der behov for en supplerende vækstregulering i efteråret, eller hvor der er kraftige angreb af phoma og/eller lys bladplet foretages det med Architect.
En vækstregulering i foråret foretages med Architect, der reducerer længdevæksten, så risikoen for lejesæd reduceres, samtidig med at man får en kraftigere stængel og sideskuddene fra længere nede i afgrøden udvikles og bliver skulpebærende. Samtidig bekæmpes lys bladplet, som mange steder er et stigende problem. Er der behov for en yderligere vækstregulering suppleres med en kvart liter Caryx
Vinterraps kan høstes efter skårlægning eller direkte på rod. Direkte høst er langt den mest anvendte høstmetode og især en fordel hvor markerne er ensartede. Mere uensartede marker bør normalt skårlægges, for at opnå en mere ensartet moden afgrøde. Skårlægning har yderligere den fordel at det giver et lavt vandindhold i den høstede frøvare.
For at opnå det største frøudbytte af standardkvalitet er det vigtigt at høste rapsen på det rigtige tidspunkt. Beslutningen om, at rapsen skal skårlægges eller tærskes direkte, skal træffes på tidspunktet for skårlægning, når afgrøden har et gulligt skær.
Spild ved høst afhænger meget af om afgrøden er ensartet moden, vejrforholdene og høsttidspunktet. En stor del at de hybridsorter, der udbydes i dag har såkaldt skulpeopspringsresistens, og kan derfor tåle at stå et stykke tid uden at der optræder væsentligt spild.
Plantebeskyttelse
Vinterraps er meget følsom for konkurrence fra ukrudtet, så den ikke udvikler sig optimalt inden vinteren. Planlæg ukrudtsbekæmpelsen før såning af vinterraps i forhold til de enkelte markers ukrudts sammensætning. De mest betydende ukrudtsarter i vinterraps er burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille, storkenæb og valmue samt spildkorn og græsser. Den tokimbladede ukrudt kan enten bekæmpes før- eller efter fremspiring, og det kan være nødvendigt med en opfølgning i det tidlige forår.
Spildkorn, er som navnet siger kerner der er spildt på marken efter den forudgående kornafgrøde, og er oftest mest koncentreret efter halmstrengen. Spildkorn kan trykke rapsen, så den ikke udvikler sig optimalt og udvintrer, da den ikke opnår en tilstrækkelig udvikling i efteåret. Den bekæmpes med et græsmiddel når kornet har 2-4 blade, og er forholdsvis let at bekæmpe.
Græsukrudt og spildgræsser efter frøavlen er et andet ukrudt man skal være meget opmærksom på. En del af disse græsser har ALS (minimidler) resistens. Græsserne er såvel en stor gene i vinterrapsen, hvorfor de skal bekæmpes, men bliver de ikke bekæmpet effektivt vil de smide flere frø, og blive en endnu større gene i den efterfølgende vintersædsafgrøde, hvor de kun vanskeligt lader sig bekæmpe. Derfor er det en fordel at bekæmpe spildgræsser effekt i efteråret, når den har 1-3 blade med Focus Ultra, der er meget effektiv mod græsser, og efter behov en opfølgning senere på sæsonen med Kerb.
Agersnegel
På lerede jorder er agersnegle i nogle efterår et stort problem. Fugtige somre er gunstig for sneglene. Sneglene æder kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. Det er vigtigt, at jorden straks pakkes efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan gemme sig. Grubbesåning øger risikoen for angreb. Hold øje med forekomsten af snegle, da angreb kan fortsætte langt hen på efteråret. Først ved flere nætter med hård frost går aktiviteten i stå.
Rapsjordlopper
Ved kraftige angreb af rapsjordlopper i fremspiringsfasen kan bekæmpelse være nødvendig. Det meste raps er ikke længere bejdset mod rapsjordlopper. Straks efter fremspiring skal man holde øje med angreb af rapsjordlopper, så evt. sprøjtning kan udføres rettidigt. Senere kan larverne af rapsjordloppen forårsage skade ved at minere i bladstilke og stængler.
Glimmerbøsser
Vinterraps i god vækst kan i stort omfang kompensere for angreb af glimmerbøsser. Angreb i det tidlige knopstadium er værst, og specielt hvis rapsens vækst går i stå på grund af temperaturfald. Følgende skadetærskel fra SEGES:
Tidligt knopstadie: 8 glimmerbøsser pr. plante, hvis rapsen er i god vækst, og 4 glimmerbøsser pr. plante, hvis rapsen er hæmmet i vækst.
Sent knopstadie: 10 glimmerbøsser pr. plante, hvis rapsen er i god vækst, og 5 glimmerbøsser pr. plante, hvis rapsen er hæmmet i vækst.
Skulpesnudebiller
Skulpesnudebiller skal der holdes øje med fra begyndende blomstring til afblomstring. Skulpesnudebillerne skader bl.a. ved at skabe huller i skulperne som skulpegalmyggen kan udnytte. Skulper under ca. 2 cm kan angribes af skulpegalmyg alene uden hjælp fra skulpesnudebiller.
Den vejledende bekæmpelsestærskel er 1-2 skulpesnudebiller pr. plante.
Skulpegalmyg
Kun ved udbrede angreb af skulpegalmyg, anbefales det at sprøjte marken. Mange angreb er ofte kun rand angreb, hvor kun de først 3-5 meter af marken angribes. Har man erfaring for mere udbredte angreb i hele marken, foretages en bekæmpelse i hele marken ved begyndende flyvning af skulpegalmyg.
Forventet flyvetidspunkt for skulpegalmyg er oftest omkring begyndende blomstring. Er første generation bekæmpet tilfredsstillende, er der ikke behov for bekæmpelse af anden generation ca. 3-4 uger senere. Ved bekæmpelse opnås normalt kun en lav bekæmpelse, da rapsen vokser hurtig, og der er meget nytilvækst, som ikke er dækket.
Sygdomsbekæmpelse er nødvendig i raps, hvor den mest kendte skadegører er Storknoldet knoldbægersvamp. Det er vigtigt at være opmærksom på de mindste tegn på forandring, idet man kombinerer dyrkningsmetoder som sortvalg og sædskifte med moderne kemi og beslutningsstøtte af høj kvalitet.
Se mere information om de forskellige svampesygdomme i næste afsnit.
Svampesygdomme
5-6 frie år mellem korsblomstrede afgrøder forebygger kålbrok, men spildplanter af raps og korsblomstret ukrudt kan vedligeholde smitten mellem rapsafgrøderne. Kålbrok kan ikke bekæmpes, og kommer der kålbrok i marken, er det nødvendigt med en lang periode på 12-14 år uden raps og andre korsblomstrede afgrøder og ukrudt. Der findes flere kålbrokresistente sorter på markedet, men desværre er resistensen baseret på det samme gen, og der kan derfor relativt hurtigt dukke nye smitteracer af kålbrok op. Tjek løbende marken for kålbrok, så der kan tages højde for det.
Rodhalsråd (Phoma) er årsag til råd ved jordoverfladen på rodhalsen. Tidlige og kraftige angreb i efteråret kan i foråret få planterne til at nødmodne eller vælte. Smitten sker via planterester fra egen og nabomarker. Et sundt sædskifte og nedpløjning af planterester før fremspiring reducerer risikoen for smitte. Rodhalsråd er værst hvis stænglerne er tynde, efter f.eks. en stor udsædsmængde. Bekæmpelse skal udføres i efteråret i 4-6 løvbladstadiet, men er sjældent rentabelt. Bekæmpelse anbefales kun ved kraftige angreb (bladpletter på næsten alle blade).
Vinterraps angribes ofte af knoldbægersvamp, skulpesvamp og gråskimmel, hvor en evt. bekæmpelse er aktuel i vækststadium 65 (når 50-60 procent af knopperne på hovedskuddene er sprunget ud9. Er blomstringsperioden tør og forløber hurtigt, er der sjældent behov for mere end én svampebehandling i fuld blomst, men trækker sæsonen ud, og særligt med regn og høj fugtighed, er det ofte nødvendigt med en opfølgende behandling med ca. 14 dages mellemrum
Der findes ingen varslingstjeneste, hvorfor risikoen må vurderes lokalt. Risikofaktorer:
- Hyppigt raps i sædskiftet?
- Kraftigt angreb sidst, der blev dyrket raps på marken?
- Høj fugtighed og regn de foregående 2-3 uger før blomstringen?
- Langvarig blomstrings periode?
Bekæmpelse anbefales ved 5 procent angrebne planter på de tidlige vækststadier i marts til medio april. Bekæmpelsesgraden tærsklen stiger hen gennem sæsonen. Der findes et registreringsnet for lys bladplet. Til bekæmpelse af lys bladplet anvendes Architect, der er et specialprodukt mod lys bladplet. Pictor Active, der bruges i blomstring mod andre svampesygdomme, har ligeledes en god effekt mod lys bladplet, men behandlingen sker på et for sygdommen sent tidspunkt.
Gråskimmel ses især under fugtige forhold og på svækkede planter. Svampesprøjtning i vækststadium 65 har også effekt på gråskimmel.
Skulpesvamp optræder i varme, fugtige år. Det bedste bekæmpelsestidspunkt er ved afblomstring, men evt. bekæmpelse anbefales i vækststadium 65 fordi der her samtidig fås effekt mod knoldbægersvamp og gråskimmel.